Rune Lykkebergs nye bog er både fascinerende og frustrerende

Samfundsteori, filosofi, litteratur og popkulturelle referencer flyver om ørerne på læserne af Lykkebergs bog. Det er på den ene side fascinerende, men det højfrekvente tempo og de vilde tankespring skaber også en rodet bog.

Esben Schjørring
Redaktør, Altinget: magasin

Af Esben Schjørring
Redaktør, Altinget: magasin 
 
Den britiske filosof John Gray bemærkede engang om Tony Blair, at når han som premierminister henvendte sig til den britiske befolkning, var det, som om han altid var på nippet til at sige ”My fellow Americans”. 

Den fornemmelse sidder man også tilbage med efter endt læsning af Rune Lykkebergs nye – tredje – bog, Vesten mod Vesten. Bortset fra en enkelt sætning er den støvsuget for referencer til dansk politik, kultur og samfundsforhold. Til gengæld taler han til en offentlighed, hvor valget af Donald Trump til USA's præsident er en så epokegørende politisk begivenhed, at den overskrider vores forståelse af os selv og verden omkring os, og derfor kræver en forklaring.